For nogens vedkommende vil troen afspejle deres forventninger om det guddommelige
i forhold til deres egne og andres formåen.
Eksempelvis vælger mange at tro på det, der ligger deres livserfaringer og sunde fornuft nærmest:"Det,
der lyder mest realistisk."
For disse menneskers vedkommende gælder ofte at de klarer sig godt i livet.
Det er for dem rimeligt at antage at et guddommeligt væsen naturligvis påskønner deres daglige møje.
Derfor er vejen ind i den personlige tro nem og smertefri.
Man kommer til sin Gud med alt det, man er glad for, alt, hvad man har kæmpet ærligt og redeligt for.
Og man lever sin tro ud ved at gøre sig ekstra umage i sit daglige liv, samtidig med at man beder sin Gud beskytte en inden
for de rammer, som man af hjertet tror er begrebet af retskaffenhed og gudsfrygt.
Hvis du derimod, som
jeg, er kommet uden for sine egne og andres rammer for hvad der er trygt og godt........
Den dag, du ikke længere har noget at komme til Gud med for at møde ham for første gang i dit liv, eller for at
genoprette forholdet til din barndoms guddom,.......
Hvis du ikke har alt det i orden, som du har lært, har forestillet dig skulle bringes som offer, når du nærmer
dig det væsen, du personligt tror på som din Gud,.......
så sker der enten det at du holder dig væk i skam og skyldfølelse.
Du opgiver dit forhold til det guddommelige i livet.
Eller også begynder du af nød at søge efter en mulighed for i det mindste at have en smule forbindelse til en sikker
havn,.....en flig af Mesterens Kappe.
Ifølge min barnetro er Gud en kærlig og hjertelig Faderskikkelse, der altid ser med milde øjne
på os hernede, imens vi danser og synger og leger os igennem livet.
"Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord," mener Grundtvig.
Denne tro har altid ligget lige under overfladen da jeg var yngre og scorede mine sejre og succeser i en følelse
af at være ung og verden ligger for dine fødder.
Lidt senere, da de store problemer og uoverskuelige livsopgaver begyndte at melde sig, blev jeg oplyst om nogle andre
egenskaber hos min barndoms gud.
Lige som jeg havde haft brug for barmhjertighed og trøst midt i en krise, blev jeg konfronteret med dommen ved verdensafslutningen
og min personlige indfaldsvinkel til dette fælles endemål.
På det tidspunkt i mit liv syntes jeg stadig, jeg havde alt at give.
Jeg troede fuldt og fast på at hvis jeg gjorde mig lidt mere umage, kunne jeg nok overholde de 10 Bud, hvilket jeg forstod
på de første personlige kristne, jeg havde mødt, var adgangen til min personlige frelse og det evige liv.
Min stræben endte i tragedie.
Jeg kunne ikke holde de 10 Bud.
Denne afsløring fyldte mig i årevis med en dyb skyld og skam, ind til jeg fandt ind bag de fromme menneskers facade og
det med skuffelse gik op for mig at det kunne de heller ikke.
Hvor skulle jeg søge et værdigt forbillede, der kunne lære mig ved sine gerningers eksempel, at leve et fromt
og helligt liv........???
"Jeg arme menneske," klager Paulus i Romerbrevet, "hvem skal befri mig fra dette syndige menneske???"
Det var ham selv, han mente.
Efter flere nederlag, kom jeg nærmere til Bibelens Sandhed.
Dette lettede det tunge åg fra mine skuldre.
Som førnævnt tror mange, samvittighedsfulde mennesker at de er på rette
vej og at de derfor automatisk har et ret forhold til deres Gud.
Samtidig siger det sig selv at deres tro giver dem et betænkeligt syn på deres medmennesker,
som ikke klarer sig så godt i tilværelsen.
Det er klart at med det gudsforhold, de har, som går ud på at det er deres gode samvittighed
og gode gerninger, der har banet og bevarer deres vej til Gud, så kan de ikke tro på at der er noget håb for den, der har
forspildt sit liv.
Jo, der er kun en vej: Vedkommende må selvfølgelig først bringe sit liv i orden. Råde bod, gøre
godt igen, arbejde sig op til et retskaffent standard.
Muslimer tror på at kun gode gerninger fører til himlen. Kvinder bærer slør for ikke at overtræde
deres lov.
Jeg har fundet Vejen.
Den går lige ret igennem skyld og retskaffenhed.
Jeg er blevet afsløret; men jeg kan alligevel gå frelst ind i Guds Rige.
Jeg skal ikke først overholde de 10 Bud og derfor heller ikke forulempe fromme muslimer, jøder
og kristne for at bede dem være mig et godt eksempel ved deres gode gerninger.
Jeg kan ikke blive frelst ved at efterligne andres gode gerninger.
Ikke engang mine egne egenskaber kunne frelse mig, hvis jeg havde nogen og derved kunne praktisere
godhed o.s.v.
Men jeg er alligevel sluppet med ind. Hvordan???
Jeg er gået ind ad en helt anden port end fromme muslimer, jøder og kristne:
Jeg fik lov til at gå lige ind ad Nådens Port, som altid står vidt åben for hvemsomhelst, der
har lyst til at gå ind.
Du er også hjerteligt velkommen her.
Der er gratis entre. Alt er gratis indenfor.
Dette er indgangen for alle os, som ikke har flere penge at betale med, ikke har flere kræfter
at gøre godt med, ikke flere gode egenskaber at skilte offentligt med.
Os, som er blevet afsløret.
Hør mere om dette!!!!
Many of us associate our most deeply-held convictions with a single, life-changing experience. Others have always held
certain beliefs sacred. In either case, it is important to talk about our experience and share our story or testimony.
I'll
use this page to offer my testimony. For example, if a particular experience or event has been especially inspiring for me,
I might recount that experience in detail. I might talk about how empty life felt before I found my way, or how my beliefs
have allowed me to overcome obstacles such as drugs or alcohol.
