"Og skønt I var døde i jeres overtrædelser og i jeres køds uomskårne tilstand,
gjorde Gud jer levende sammen med ham. Han tilgav os i sin godhed alle vore overtrædelser og udslettede det mod os rettede
håndskrevne dokument, der bestod af bestemmelser og som gik imod os;
og han har taget det bort ved at nagle det til marterpælen.
Efter at have afklædt regeringerne og myndighederne, stillede han dem offentligt til skue som besejrede, idet han førte
dem i triumftog ved hjælp af marterpælen."
Kollosenserne 2:13-15.
Det er blevet fortalt at betydningen af at føre fjenden i triumftog på denne måde fra gammel, romersk skik understreger
at fjenden er fuldt ud og totalt afvæbnet og besejret.
Jesus har en gang for alle afklædt mørkets magter, ved at fratage dem al magt over os.
Han har besejret vores åndelige fjende ved at dø på korset for vores skyld og dermed nagle hele vores skyldbrev
til korset.
Alle vore overtrædelser før, nu og i fremtiden er vasket fuldstændig bort i Jesu Blod.
Når djævelen kommer og anklager os for noget, vi faktisk har gjort, er hans anklage dog alligevel altid en løgn.
For det første har han ikke mere noget med vores synd at gøre, når vi tilhører Jesus.
For det andet er hans anklager løgn og falskhed, fordi der ikke længere er nogen fordømmelse for os, da vi er
tilgivet helt igennem. Gud husker ikke længere vor skyld.
Men for at stå fast i Guds Fred kan vi benytte os af vores himmelske anvisninger nævnt ovenfor i kapitlet.